http://206688.shop12.eseller.dk    
> Forside Sådan gør du! Kontakt os

Vedligeholdelse og pleje


Rengøring og vedligeholdelse af stålkøkkenvaske.

Tør vasken af efter brug med en fugtig klud med sulfo og skyl efter med rent, varmt vand. Dette burde fjerne de fleste pletter, som kan opstå i vasken. Tør derefter vasken af med en blød klud, så der ikke kommer kalkpletter efter indtørret vand.
En gang om ugen eller efter behov anbefaler vi at polere vasken med Stål-fix. Stål-fix er et rensemiddel, der affedter og afkalker samt lægger en vandafvisende hinde på stålvasken. Ved regelmæssig brug af Stål-fix bliver den daglige rengøring lettere, og vasken vil fremstå lige så smuk, som da man købte den. Kom Stål-fix på en fugtig klud, poler vasken og skyl efter med rent vand. Tør vasken af med en tør klud.

Grundrengøring af stålkøkkenvaske:

Er vasken stærkt tilsmudset anbefaler vi BLANCO-polish som er et polermiddel til stål. Kom BLANCO-polish på en tør klud og gnid på vasken i børsteretningen. BLANCO-polish fjerner overfladiske ridser og kan også fjerne fremmedrust.

Brug aldrig følgende på en stålkøkkenvask:

Skuresvampe/skurepulver - efterlader tydelige ridser.
Klorholdigt rengøringsmiddel - kan gøre ståloverfladen mat.
Køkkensalt - skal straks skylles væk, da det ellers kan føre til rustpletter på stålet - også når det er rustfrit.

Vedligeholdelsesvejledning for rustfri stålkøkkenvaske


Rengøring og vedligeholdelse af Silgranit-vaske

Den daglige rengøring sker blot ved brug af almindelig sulfo og en klud eller børste. Ved kraftige kalkaflejringer, som i visse tilfælde ses ved at vasken bliver mørkere, kan man anvende BLANCO Activ. BLANCO Activ er en tablet, som både affedter og afkalker vasken. Fyld 1-2 cm varmt vand i vasken - opløs en tablet heri og lad opløsningen stå natten over. Dagen efter skrubbes kummen med en almindelig skuresvamp (gerne den grove side) og der skylles efter med vand.

Vedligeholdelsesvejledning for Silgranitvaske


Rengøring og vedligeholdelse af keramiske porcelænsvaske

Den daglige vedligeholdelse er enkel. Brug en almindelig skuresvamp med lidt sulfo, hvis vasken er tilsmudset. Vi anbefaler derudover, at man opretholder PuraPlus overflade-behandlingen med PuraPlus Liquid sættet.
Plejesættet består af en "Starter" som renser overfladen for metalaflejringer fra f.eks. gryder, bestik og lign. Derefter poleres vasken med "Liquid", der genopretter PuraPlus-overfladen. Til begge opgaver bruges en blød klud.

Vedligeholdelsesvejledning for keramisk porcelæns køkkenvaske

Plejemidler.

Det kan til tider være vanskeligt at finde vores rengørings- og plejemidler i køkkenbutikkerne. Derfor har du mulighed for at sende os en e-mail på info@blanco.dk, så vil vi sørge for at du får det ønskede tilsendt.

BLANCO Clean til Silgranit koster 83,00.
BLANCO Activ til Silgranit koster 56,00.
BLANCO Stål-fix til rustfrit stål koster 60,00.
BLANCO Polish til rustfrit stål koster 119,00.
BLANCO Antikalk til blandingsbatterier koster 83,00.
BLANCO PuraPlus Liquid til keramisk porcelæn koster 423,00.

Prisen er inkl. moms.
Fragt- og ekspeditionsgebyr 45,00

Afrensning af linolie på rustfrit stål- eller Silgranitvaske

Har man en træbordplade, der regelmæssigt bliver behandlet med linolie, kan det ske, at der kommer lidt linolie på køkkenvasken, som efterlader en gul misfarvning. For at fjerne disse pletter på køkkenvaske i enten rustfrit stål eller i Silgranit, anbefaler vi at man renser vasken med Xylol.

Xylol er et mildere opløsningsmiddel end cellulosefortynder, og derfor vil Xylol ike påvirke bordpladen så meget, skulle man spilde på den. Bordpladen kan naturligvis efterbehandles med linolie, hvis uheldet alligevel er ude. Xylol købes hos farvehandlere. Se mere information på www.borup-kemi.dk